Under havets overflade – Den blå planet

under havet faktatekst vand

Meget af jorden er dækket af vand og vi ved i vandet lever der fisk og andre liv. Fisk vi spiser lever tæt ved kysten. Nogle havområder vi kender er koralrevet. Mange turister besøger koralrevene for at se de ting lever og alle planterne. Nogle gange er der kæmpeblæksprutter og andre underlige fisk og planter som bliver skyllet op på strandkanten eller ender i fiskernes net. Vi ved mere om månens overflade end vi ved om dybeste dele af oceanerne.

Den blå planet

Det er jordens mange oceaner som skaber det blå rundt om jordkloden. Verdens største hav er Stillehavet det er større end alle lande på hele jorden. Jorden er den eneste planet i hele solsystemet som har flydende vand. Jorden er netop i den rigtige afstand af solen. Hvis den lå tættere på solen ville alt vand fordampe.

Hvis jorden lå længere væk fra solen ville alt vand fryse til is. 71% af jorden er dækket af vand. Men der har ikke altid være vand på jorden.Jorden blev også dannet for 4.5 milliarder år siden af støv, meteoritter og gas. Tiden gik og jordskorpen blev koldere og mere fast. Der er ingen der rigtig ved hvordan vandet er kommet på jorden.

Mange mener at det er kommet med kometer fra rummet. For 4 milliarder år siden blev jorden angrebet af et kraftigt bombardement af kometer fra rummet. Ca 80% af en komet er is, resten er støv og sten. Under det store bombeangreb blev jorden ramt af flere millioner kometer, der hver især indeholdt mange liter vand. Vandet i kometerne smeltede og dannede havene.

Livet opstod i havet

Forskere mener at livet opstod i havet. Verdens ældste klipper ligger i Isua i Grønland. I de klipper har man fundet sorte små prikker som er rester for kulstof dannet af levende organismer. Klipperne er over 3.8 milliarder år gamle og er dannet lag fra havbunden.

Verdenskortet ændrer sig

Jordens skorpe består af plader, der langsomt flytter sig. Det betyder kontinenterne i mange millioner år har spredt sig. Når pladerne flytter sig, bliver oceanerne mindre eller større. Verdenskortet kommer til at se anderledes ud. Da dinosaurerne levede var jorden et stort superkontinent. Et superkontinent er en kæmpe verdensdel, ligesom: Asien, Sydamerika og Nordamerika.

Jorden var et stort kontinent (Pangea). Lidt ligesom en kæmpe ø. Hvis man kigger godt efter kan man se at Sydamerika kan sættes sammen med Afrika, Asien kan sættes sammen med Afrika, også vider. Danmark har også ligget ved ækvator. Ækvator er lige midt på et verdenskort. Det er en linje og de lande der er inde i de område er det der kaldes “de varme lande”. Sverige, Finland, Norge og Island lå også på Ækvator. Så hvis jeg skulle tage tilbage i tiden ville jeg til “det varme skandinavien”. Kontinenterne flytter sig stadig

Fx bevæger pladen Europa/Asien den bevæger sig væk fra den Nordamerikanske plade.
Atlanterhavet vokser ca. 3-5 cm om året. Det er samme hastighed som en fingernegl vokser
Menneskeheden har kun opdaget 3 procent af hele havet. Grunden til det er at man ikke kan komme derned som menneske er på grund af det kæmpe tryg der er dernede. Du skal forestille dig at alle de ton vand der er over dig bliver trykket ned på dig. Du har måske prøvet at du har været i en svømmehal og du var nede på bunden gør det ondt i ørerne. Det grundes det tryk der er. Men nede PÅ bunden af havet er det over tusind gange større det tryk der er.

Havbunden

Havet bund har også landskab ligesom jordoverfladen. Der kan fx være bjerge, dale, koralrevet, undersøiske vulkaner og store huller.

Kontinentalsokkel Det er den del, der ligger ud for kontinenterne. Dybden er sjældent over 200 m.Det er der fiskerne kaster deres net eller fisker oftest. Man borer også efter gas og olie på bunden.

Bunden i dybhavet Bunden i dybhavet ligger ca. 3-4000 m nede. Nogle steder er havbunden helt flad andre steder er der bakker, dale og huller.

Vulkaner og atoller Nogle steder kommer der vulkanudbrud på havbunden. Hvis udbruddet er stort, kan der dannes en stor ø. Atoller er ringformede øer, som er dannet af koraler.

Oceanbundsryg Der findes rigtig mange bjergkæder som dannes ved vulkanudbrud.Der er også meget landskab der nede.

Dybgrav De dybeste dele af oceanet er dybgraven. Den dybeste grav er marianergraven. Bunden af graven ligger næsten 11.000 meter under havoverfladen.

Havbunden opmåles med lydbølger

Når man undersøge, hvordan havbunden ser ud for at kunne tegne et kort, bruger man ofte lydbølger. En sonar på et skib sender lydbølger ned mod havbunden. Lydbølgerne kastes tilbage fra havbunden og opfanges på skibet. Når man måler, hvor lang tid der går før lydbølgen sendes til den modtages igen, kan man regne ud hvor langt der er ned til havbunden.

Havstrømme

Vandet i havene flyttes rundt af store havstrømme.
Kolde og varme havstrømme kan løbe gennem de store oceaner i en stor sløjfe. Den blå farve på et kort viser kolde havstrømme. Den røde farve viser varme havstrømme. De varme havstrømme løber i overfladen. De kolde havstrømme løber i dybhavet.

På kortet kan man se, at der synker vand ned i polarhavet øst for Grønland.
Når havvandet i polarhavet fryser til is, kommer salt ikke med i isen. Det betyder at vandet under isen bliver mere salt. Vandet i polarhavet er også meget koldt.

Koldt og meget salt vand er tungere end varmt og mindre salt vand. Derfor vil der i polarhavet synke store mængder tungt vand ned mod bunden. Når det sker vil der på overfladen blive trykket mere vand fra syd op mod nord. Så er havstrømmen startet.

På kortet kan du se, at den kolde strøm i dybhavet nogle steder siger op til overfladen og bliver opvarmet. Det varme vand i overfladen bliver trykket op mod overfladen bliver trykket op mod nord til polar. Her bliver vandet afkølet og bliver mere salt. Så kan vandet igen synke ned og blive til en strøm i dybhavet.
Den varme overfladestrøm i det nordlige Atlanterhav hedder Golfstrømmen. Den varme golfstrøm afgiver noget af sine varme til kystområderne i nordeuropa.

Det betyder at lande som England, Norge og Danmark får et varmere og mildere klima end de ellers ville have haft. Uden golfstrømmen ville den gennemsnitlige temperatur i Nordeuropa være 5-10 grader lavere.
Nogle Forskere mener at de store havstrømme kan blive påvirket af en global opvarmning.

Hvordan overlever mennesker i dybet?

Mennesker skal kunne indånde ilt. Hvis man vil opholde sig i længere tid under vandet, må man have sin egen forsyning af ilt med.
Dykkerflasker indeholder en blanding af ilt med andre luftarter fx kvælstof eller helium. Luften i flasken er komprimeret, dvs. presset sammen. Så kan der være mere luft flasken.
Hvis man dykker langt nok ned kommer der et tryk. Hvis et menneske dykker dybt, vil trykket i dybden påvirke kroppen.

Dykning i dybhavet

Mennesker kan ikke overleve dybt ned i havet.

Skriv et svar